Hvad er FTP?
FTP er en protokol, man bruger til at overføre filer mellem to computere. FTP står for File Transfer Protocol, og man bruger bl.a. FTP, når man skal lægge filer eller hele websites op på en webserver, hente programmer og andre filer fra en kilde på internettet.
På værtsmaskinen (den computer, man ønsker at overføre filer til) skal der være installeret en FTP-server, og på den tilsluttende maskine (den computer, man skal overføre filerne fra) skal man have en FTP-klient. En FTP-klient er et stykke software. Der findes en lang række forskellige FTP-programmer, hvoraf en del er udmærkede og gratis. Et af de mest udbredte FTP-programmer til Windows er FileZilla, og hvis man anvender MacOS X kan man benytte Transmit. Der findes naturligvis mange andre FTP-programmer.
Da FTP er en gammel protokol, som er udviklet i midten af 1980'erne er der en række ting, findes der i dag langt bedre alternativer til filoverførslen. Dette gælder specielt hvis man ønsker at dele mange små filer, men ønsker man at dele store filer på et beskyttet site, findes få alternativer. Man skal dog være opmærksom på at alle filer som man henter og uploader eller henter med klassisk FTP, bliver sendt ukrypterede, og dermed kan læses af andre, hvis de bliver opsnappet.
Arbejder man med fortrolige dokumenter bør man i dette tilfælde anvende FTPS, som sender filerne over en krypteret forbindelse.