AppStract

Hvad er XHTML?

XHTML er en forkortelse af Extensible HyperText Markup Language. XHTML minder meget om HTML, og det indeholder mange af de sammen elementer. Reglerne for, hvordan man skriver XHTML, er imidlertid mere stringente, og de stiller større krav til webudvikleren.

Til gengæld er XHTML mere fremtidssikret. XHTML-sproget kan nemlig ikke kun læses af webbrowsere, men også af håndholdte apparater som mobiltelefoner, pda'er, skærmlæsere osv. Disse mindre apparater har ikke så meget processorkraft som almindelige computere, og de er ikke i stand til at tolke almindelig HTML, der ofte er kendetegnet ved at indeholde relativt mange fejl.

De strengere krav, der gælder for XHTML, nærmer det et andet sprog, nemlig XML. Man kan - kort sagt - sige, at XHTML er en ny, forbedret udgave af HTML. Og man kan gå videre og hævde, at XHTML er fremtiden. I AppStract udvikler vi som udgangspunkt altid i XHTML.