AppStract

Hvad er XML?

XML er en forkortelse for Extensible Markup Language. XML bruges som udgangspunkt til at strukturere data. Dvs. at et XML-dokument ikke fortæller noget om eksempelvis præsentation eller logik. Disse ting er op til det program, som anvender XML-dokumentet. XML opstiller nogle få stramme regler for hvorledes et gyldigt XML-dokument skal udformes, men XML stiller ingen krav til indholdet af dokumentet.

XML anvendes i dag i rigtig mange sammenhænge og er grundstenen i mange teknologier. XML er bl.a. grundlaget i webservices og XHTML. Én af de smarte ting ved XML er, at man som menneske let kan forstå hvilke data et XML-dokument indeholder. Dette betyder også at programmer, som er udviklet på forskellige platforme, fx .Net og Java, som normalt ikke ville kunne kommunikere, via XML kan forstå hvilke data de hver især sender.